Stress kommer til udtryk både fysisk og mentalt. Hvis du kan genkende nedenstående symptomer er du formentlig påvirket af stress. Listen kommer fra Stressforeningens website.
Fysiske symptomer på stress:
- Led og muskelsmerter i nakke, skuldre, ryg, kæbe etc.
- Hovedpine, migræne anfald.
- Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner, svamp etc.
- Nedsat energi.
- Maveproblemer, mavepine, knugende fornemmelse, kvalme.
- Fordøjelsesproblemer, diarré/forstoppelse.
- Trykken eller stikken i hjerteregionen/brystet.
- Kraftig svedtendens (uden forudgående fysisk aktivitet)
- Overfladisk vejrtrækning – åndedrætsbesvær.
- Svimmelhed. (søsygefornemmelse)
Mentale symptomer på stress:
- Følelse af konstant at være i tidsnød, presset.
- Mere irritabel, opfarende, ubeslutsom og nærtagende, let til gråd, svært ved kritik.
- Anspændt, rastløs og svært ved at slappe af og lave ingenting.
- Humørsvingende og i dårligt humør i flere dage i træk, uden logisk forklaring.
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær.
- Følelse af indre sitrende uro/nervøsitet.
- Nedsat selvværd, skyldfølelse.
- Trist, modløs og glædesløs, uden logisk forklaring.