Der findes mange meditationsformer, og mange af dem har forskellige formål.

Den meditation jeg oftest anbefaler er baseret på åndedrættet og har til formål at bringe din krop og dit sind i ro.

Det er en meditationsform jeg har udviklet, efter mere end 20 års erfaring med forskellige meditationsformer og yoga.

Styrken ved denne meditation er, at den er enkel, og at du hurtigt mærker en forskel.

Guide til meditation

Sæt dig i skrædderstilling, luk øjnene og start med 5-10 dybe og rolige vejrtrækninger.

Lad luften ved hver vejrtrækning komme helt ned i maven. Fokuser på punktet lige under næsen, og mærk hvordan det føles, når luften passerer ved indåndingen, og igen ved udåndingen.

Dette punkt er det eneste, du skal fokuserer på under hele meditationen. Hver gang der er noget, der flytter din opmærksomhed, skal du komme tilbage og fokuserer på dette punkt.

Du kan først komme tilbage og fokuserer på punktet, når du bliver bevidst om, at din opmærksomhed er flyttet.

Husk at det er helt naturligt, at der kommer tanker og flytter din opmærksomhed.

Under hele meditationen skal du ved hver udånding slappe dybt af i hele kroppen, i din hjerne og i dit sind og slippe alt kontrol.

Efter de dybe vejrtrækninger, skal du gradvist finde din vejrtræknings naturlige rytme. Og hele tiden, kun holde fokus på punktet under næsen, både ved din ind og udånding. Stille og roligt bliver din vejrtrækning langsommere, og dit hjerte slår langsommere.

Det vil kræve lidt mere opmærksomhed, at mærke punktet under næsen, når luften passerer, fordi det føles så svagt. Selvom din vejrtrækning er blevet langsommere, skal du stadig trække vejret helt ned i maven, og slappe fuldstændig af både i krop og sind.

Under din meditation vil der komme tanker, følelser og fysiske påvirkninger. Ligegyldigt om det er det ene eller andet er det eneste du skal gøre, at observerer og accepterer.

Ved tanker skal du blot helt uforstyrret komme tilbage til fokus på dit åndedræt, og punktet under næsen.

Følelser kan være utålmodighed, uro, angst, glæde, kærlighed osv. Igen bare observer enhver følelse, og accepter, at den er der, byd den velkommen.

Fysiske påvirkninger kan være spændinger, krampe, kradsen, kløen, kilden, både indvendig og udvendig. Se det som et tegn på, at kroppen er ved at hele sig selv. Byd det velkomment, observer det, og kom tilbage til åndedrættet, helt uforstyrret.

Ved denne reaktion vil du opleve at påvirkningen forsvinder, nogle gange med det samme andre over tid.

Ligegyldigt hvilken tilstand der opstår, er det vigtigt, at du accepterer det der kommer, om det er godt eller dårligt. Det er også vigtigt at du ikke prøver, at opnå en bestemt tilstand, eksempelvis samme som i går, eller den anden dag, hvor du havde en fantastisk meditation.

Inden du slutter en meditation; visualiser dine mål i livet, hvilken forskel ønsker du at gøre, og visualiser dig selv i din ønskede tilstand.

Bevæg roligt dine hænder og dit hoved og åben øjnene.

Du kan også hente meditations lydfiler her

Keypoints ved denne meditation:

  • Fokuser kun på punktet under næsen, når luften passerer ind og ud.
  • Ved hver udånding, slap fuldstændig af både i din krop og i dit sind, slip alt kontrol.
  • Ved alle påvirkninger, tanker, følelser, fysiske spændinger/smerter, støj fra omgivelserne etc. Observer og Accepter.
  • Sid så stille som muligt med kroppen og specielt med rygsøjlen.

Udbytte af meditation:

  • Ved at observerer og accepterer, træner du din krop, din hjerne og dit sind, til at ”være med det der er”. Når du har mediteret i længere tid, vil det virke som en refleks, eller en ny standard indstilling af din krop og dit sind. Og den vil både træde i kraft i din dagligdag og når du sover.
  • Du lære din krop og dit sind at slappe intenst af. På samme vis som ovenfor, vil det være en ny standard indstilling af din krop og dit sind.
  • Den ro du opnår ved at mediterer, giver dig mere energi, øget livsglæde, og bedre evne til at fokuserer.
  • Den måde du bruger åndedrættet på, gør at du får iltet blodet og aktiveret den dybeste del af din mave. Dette vil give dig en bedre fordøjelse, og mere energi.
  • Meditation ændre ikke dit liv fra den ene dag til den anden. Det er en øvelse, hvor du efter nogle uger, vil mærke en dybere ro, større mental styrke og øget nærvær. Og det er både, når du dyrker sport, er sammen med din familie, i dit daglige arbejde osv. Din fokuserings evne bliver bedre, du bliver bedre til at klare store udfordringer og i det hele taget nyde dit liv mere.