Bevidstheds Meditation

Denne meditation er inspireret af Vipassana teknikken, som var en af Buddhas foretrukne meditationer.
Brian Nielsson · 3. februar 2021

Denne meditation er inspireret af Vipassana teknikken, som var en af Buddhas foretrukne meditationer.  

Dit primære udbytte: 

  • Du træner din bevidsthed og fokuseringsevne.
  • Du lærer en teknik, der kan opløse mentale mønstre, som eksempelvis uro, utålmodighed, angst, bekymring, selvbebrejdelse mv.
  • Du øger din evne til at være i ro med både indre og ydre forstyrrelser, hvilket øger din mentale frihed og gør det lettere, at være nærværende og nyde detaljerne i dit liv.
  • Du bliver mere bevidst om din krop og dens signaler.

Beskrivelse af teknikken: 

Du starter med fokuseret dybe åndedræt gennem næsen for at tune din opmærksomhed. Dette får samtidig din krop og dit sind til at finde ro. Derefter arbejder du med at observere og acceptere fornemmelser i kroppen på en objektiv måde uden at dømme eller analysere. Du starter fra toppen af hovedet og bevæger dig ned igennem kroppen til fødderne.

Du vil opleve mange forskellige fornemmelser og det er vigtigt ikke at have præferencer eller modstand på den ene eller anden fornemmelse, men blot observere alle på samme objektive måde.

Du vil opleve en større og større indsigt og bevidsthed. Og du vil blive bedre og bedre til blot at være med forstyrrelser og ikke skabe modstand. Efter lidt tid vil du opleve at du slipper uhensigtsmæssige mønstre og fysiske spændinger. En ændring der vil øge din evne til at være nærværende og i ro med forstyrrelser fra dine omgivelser.

Anbefalinger: 

Som udgangspunkt anbefaler jeg at du sidder i skrædderstilling, men du kan også lave denne meditation liggende. Hvis du sidder i skrædderstilling, er det bedst at sidde på en pude, så du sidder lidt løftet. Lad ikke benene være krydset det stopper blodgennemstrømning. Jeg anbefaler skrædderstilling fordi du sidder mere opmærksomt, du træner samtidig din rygsøjle og med tid kan du også sidde afslappet. Du kan også sidde på knæ på en meditationspude eller på en stol, hvor du sidder med ret ryg. Det er vigtigt at finde en balance, hvor du sidder ret, fokuseret, men afslappet. Det bliver lettere over tid.

Om instruktøren

+3 har købt
Køb nu
Kr. 69 - fri adgang i 1 år

Kursus Includes

  • 1 Lektion